Pas på rentefri betaling
Hvis du (som du nok har) har handlet online, har du med stor sandsynlighed også stødt på muligheden for at betale noget på finansiering. Det er nærmest lige meget om man køber en pizza, en bil, en bærbar computer eller en vinterjakke, så er der muligheden for at betale senere eller dele betalingen op i mindre bidder.
Det kan være fristende, især hvis webshoppen så også lokker med rentefrit. For hvis man slipper for at betale renter, hvorfor så ikke vente et par uger eller måneder eller dele det op. Køber men en bil, giver det naturligvis god mening, da det er de færreste der har et par hundrede tusinde stående, når det kommer til en jakke en vaskemaskine eller lignende, er det langt fra altid at det er så god en ide som det lyder.
Rentefrit er ikke nødvendigvis omkostningsfrit
At en webshop tilbyder et lån rentefrit er meget sjældent noget der gør, blot for at være søde ved kunderne, og virksomheder der lever at at låne penge ud til kunder, gør det ikke for deres blå øjnes skyld, hvilket betyder, at der skal penge ind på den ene eller anden måde. Tilbyder en butik eksempelvis finansiering helt uden omkostninger, er det dem der kommer til at betale prisen.
Der er mange der tilbyder rentefri finansiering, men her det meget vigtigt at holde øje med alt hvad der står med småt, for rentefrit behøver nemlig langt fra at betyde, at det ikke er forbundet med nogen omkostninger.
Det skal du holde øje med
Selvom der står rentefrit, så er der en række udgifter der kan komme på, hvilket betyder, at du kommer til at betale væsentlig mere, end du låner. Blandt de ting du skal holde øje med er eksempelvis oprettelsesgebyr, der kan være alt mellem 39 og 199 kroner. Dette er dog et engangsbeløb og derfor rimelig gennemskueligt. Der hvor man skal være ekstra opmærksom, er når det kommer til betalingspåmindelser, opkrævningsgebyr, administrationsgebyr og lignende. Disse kan let løbe op i mere end 30-40 kroner om måneden, og betaler man eksempelvis over 36 måneder, bliver det altså over 1000 kroner blot i gebyrer.
Det kan være en god ide at sammeligne forbrugslån (eksempelvis her), hvis man vil være sikker på, ikke at komme til at betale mere end nødvendigt.
Det skal dog med det samme også siges, at der findes mange eksempler på webshops der tilbyder reel omkostningsfri finansiering, hvilket naturligvis sker for at kapre kunderne. Det handler blot om at læse betingelserne, hvis man vil være sikker.